Det er svært at se sine forældre blive ældre. Kroppen bliver svagere, og livet ændrer sig lidt ad gangen. Når døden nærmer sig, opstår der en særlig tid. Den kan være stille, forvirrende, trist og meningsfuld på én gang. Mange ved ikke, hvad de skal gøre eller sige. Men selv små ting kan gøre en forskel – både for den, der ligger i sengen, og for dem, der står ved siden af.
Der findes ikke én rigtig måde at tage afsked på. Men der er ting, man kan gøre for at være til stede og skabe ro.
Du behøver ikke sige det helt rigtige. Du behøver ikke fylde stilheden ud. Det vigtigste er, at du er der. En hånd, en stol ved siden af sengen, en rolig stemme. Nogle forældre ønsker at tale om døden. Andre gør ikke. Begge dele er i orden.
Det er også i orden at være i tvivl. Du kan spørge, om de ønsker selskab. Du kan lytte, hvis de deler noget. Og du kan blot være der, selv hvis I ikke siger noget.
Hvis din forælder er på hospice, hospital eller plejehjem, er der personale til stede. De kender til forløbet og kan fortælle, hvad der sker. Det kan være rart at få forklaret, hvordan kroppen ændrer sig, og hvad man kan forvente.
Når livet er tæt på sin afslutning, bliver små rutiner vigtige. En kop te. Musik, der betyder noget. En pude, der bliver lagt rigtigt. At der bliver luftet ud og dæmpet lys.
Hvis det er muligt, kan du hjælpe med at skabe rammer, der føles hjemlige. Det kan være billeder, et tæppe hjemmefra eller blot lidt ro. Det giver ofte mere, end man tror.
Som pårørende kan man hurtigt komme til at tage ansvar for det hele. Mad, vask, snakke med læger, holde styr på tidspunkter. Det kan blive for meget. Derfor er det vigtigt at tage imod hjælp. Både fra personale og fra andre i familien. Du behøver ikke gøre alting selv.
Når døden er tæt på, bliver nogle detaljer uoverskuelige. Det kan være de praktiske ting, der skal ordnes bagefter. Hvem tømmer boligen? Hvem sørger for, at dødsbo ryddes professionelt? Hvordan afleveres nøglerne?
Hvis du ved, at der kommer noget, du ikke selv kan overskue, eksempelvis dødsbo rydning, kan du allerede nu undersøge, hvem der kan hjælpe. Det kan være en lettelse at vide, at det er på plads, så du kan fokusere på det menneske, du er hos.
Nogle bliver vrede. Andre græder. Nogle føler fred. Andre mærker næsten ingenting. Der er ikke noget, der er forkert. Når man siger farvel til en forælder, reagerer man forskelligt – også i den samme familie. Det er vigtigt at give plads til det.
Du behøver ikke forklare dig. Du behøver ikke være stærk. Du må gerne tage pauser. Gå en tur. Trække vejret. Lade en anden tage over et øjeblik.
Se også: Den aktuelle gennemsnitsalder
Når døden kommer tæt på, ændrer kroppen sig. Der kommer pauser i vejrtrækningen. Hænder og fødder bliver kolde. Nogle trækker vejret tungt. Andre bliver stille. Ofte kan man mærke, når det nærmer sig. Og nogle gange går det hurtigere, end man troede.
Hvis du er til stede, kan du holde i hånden. Lade stilheden være der. Lytte til, hvad personalet siger. Der er ingen rigtig eller forkert måde at være i det på.
